Processen – Kærestesorg

Jeg faldt i. Jeg tiggede og bad ham om at komme tilbage. Jeg ville gøre alt, bare han ville komme tilbage, kæmpe for os – jeg nedværdigede mig selv. Men derfra er det kun gået frem af. Jeg skulle ramme bunden, for at vende om og gå frem af.

Det tog en måneds tid i dyb sorg. Men jo flere gange han svigtede mig i den måned, ikke overholdte vores aftaler, gik det op for mig, at han ikke var den jeg var forelsket i. Den piedestal jeg havde sat ham på, skulle fjernes igen, mit hovede skulle forstå at illusionen om kærlighed ikke var sand. 

Men jeg havde brug for at være i den dybe sorg, brug for at sørge over tabet, brug for at mærke hvor ondt det hele gjorder. Det er det værste jeg har været igennem. Nogle gange mistede jeg modet, troede jeg skulle blive sindsyg og det aldrig ville blive bedre. Men jeg tror også på, at fordi jeg blev i sorgen, så har jeg mærket den dybt, grædt, accepteret den og derfra kan jeg bearbejde alle indtrykkene. Men jeg er udover den alt opslugende sorg nu, den evige diskussion om hvordan jeg får ham tilbage.

Et helt nyt liv

Tilbage sidder jeg med ensomhed – ensomhed over ikke at have en at dele barn, hund og hverdag med, men samtidig et tilbagevendende livsmod og lysten til at se fremad, søge nye veje. Nu kan jeg åbne mit sind, kigge ud af og se hvad der så er derude i verden til mig/os.

Blandet med at mit livsmod er kommet tilbage, så har jeg samtidig arbejdet med min krop og mit sind – trænet, danset, tabt mig, blevet medicin fri, har et minimum af angst og meget mere, som er kommet indenfor de sidste par måneder. Så jeg har aldrig før, været så glad for mig selv og min krop, som jeg er nu og det kan jeg kun takke mig selv for.

Så kære dig – dig som sidder med kærestesorg lige nu – det bliver bedre, du kommer videre. Mærk sorgen, accepter den. En dag letter skyerne, min dag er kommet. Det går kun frem af lige nu – til stor lettelse for alle omkring mig (haha).

JEG ER SÅ KLAR PÅ LIVET!

Du kan læse de andre indlæg om kærestesorg her, her, og her.