Disney on ice og tog

Togturen til København med min niece og datter.

 

Jeg gjorder det! Jeg kørte alene i tog med min datter og niece, hele vejen fra Helsingør til København!
Jeg har trænet siden julen og dette var en stor sejr, da jeg har været endnu mere nervøs for det skulle gå galt mens jeg havde min datter eller andre børn med. Altså mens jeg havde ansvaret for andre end mig selv. Lige nu tror jeg på at jeg bliver klar til at kunne tage toget i skole om lidt mere end 14 dage.
Men det er typisk – når jeg så skal i gang med sådan en udfordring, så ender det med at toget både bliver forsinket og stopper på alle stationer, så turen tager ekstra lang tid. Det at komme ind i toget og så de første 20 minutter er de værste, hvor jeg rystede og var nervøs. Men så begynder jeg at finde lidt mere ro og ved at jeg at jeg snart kan komme ud.

Men jeg klarede det. Det er stort skridt mod at blive rask.

Nårh, men det var slet ikke det indlægget skulle handle om.
I julegave havde min ældste søster og jeg givet min datter og niece billetter til Disney on ice, og det var vi så inde og se i går.

Jeg har svært ved situationer hvor jeg skal sidde fanget og føle jeg ikke kan gå ud uden at alle kigger på mig, heldigvis havde vi booket billetter på balkonen og der var ikke fuldt booket, så jeg havde god plads omkring mig og det hjalp en del på angsten.
Jeg havde nogle enkelte øjeblikke, hvor jeg gabte (jeg gaber når jeg bliver nervøs) og lige skulle finde ro i mig selv, men overordnet gik det rigtig fint. Lige pt. nyder jeg ingen foredrag, shows, koncerter, undervisninger, togture mm., da det stadig ikke føles rart for mig. Men jeg udfordrer mig selv og bliver ved selvom det er svært, for jeg vil gerne kunne give min datter gode oplevelser, men også kunne bevæge mig frit, for mig selv.

 

 

 

Udover det rigtig fine show, var de gode til at få børnene inddraget ved at bede dem rejse sig og danse med.

Det var et rigtigt fint show, hvor jeg specielt var forelsket i genfortællingen af løvernes konge. En smuk historie, der både er sørgelig og fin. Alle sangene er jo lidt melankolske fra sin egen barndom, så man lever sig ind i showet og får sunget med.
Hvorimod min datter var helt ekstatisk over at se frost – hvilken lille piger lever ikke for at se Anna og Elsa. Og heldigvis var de også inde og skøjte og synge. Imponerende og dygtige “skuespillere”. Showet kan klart anbefales.
Min datter skulle selvfølgelig have en tryllestav der kunne blinke.