Jeg faldt i. Jeg tiggede og bad ham om at komme tilbage. Jeg ville gøre alt, bare han ville komme tilbage, kæmpe for os – jeg nedværdigede mig selv. Men derfra er det kun gået frem af. Jeg skulle ramme bunden, for at vende om og gå frem af. Det tog en måneds tid i dyb sorg. Men jo flere gange han svigtede mig i den måned, ikke overholdte vores aftaler, gik det op for mig, at han ikke var den jeg var forelsket i. Den piedestal jeg havde sat ham på, skulle fjernes igen, mit hovede skulle forstå at illusionen om kærlighed ikke var sand.  Men jeg havde brug for at være i den dybe sorg, brug for at...

Jeg vil hellere tage al den smerte jeg har oplevet gennem hele mit liv, lægge den sammen og opleve det igen, end den smerte jeg går igennem lige nu. Det gør så ondt. 23 dage siden jeg blev alene? but who’s counting? JEG GØR! Jeg troede sorgen ville lette en smule, give mig pauser, give mig glædes fyldte øjeblikke. Men sandheden er en helt anden. Jeg bliver ikke mere glad – tværtimod! Jeg får ikke pauser, ingen gang når jeg sover. Det er med mig 24 timer i døgnet!! For hver dag der går, bliver jeg mindet mere og mere om at han ikke kommer tilbage, at han ikke elsker mig på den måde. Derfor bliver smerten større frem for...