Delebørn og samarbejde

Opdatering og angst

Min datter og jeg i sofaen.

 

Dem der har fulgt med på min instagram ved at det var været nogle rigtige dårlige dage for mig, med rigtig meget angst. I de perioder hvor jeg har det skidt, ser vi lidt ekstra fjernsyn herhjemme og putter en masse i stedet. Jeg har i nat prøvet at få skrevet nogle af de tanker ned der går igennem mit hovede de her dage, for at forklare hvad der går galt for mig. Jeg sover nærmest ikke i de perioder hvor jeg har det allerværst.

Nårh men nu til den forklaring jeg tror der er på at jeg har det dårligere end jeg har haft i mange måneder.

Jeg er trappet op på min medicin medicin mod angst (ssri) i torsdags og samtidig er jeg begyndt på et nada forløb i onsdags, begge kan være medvirkende til at man i en kortere periode kan opleve en forværring af ens sygdom. Jeg håber virkelig at dette er forklaringen på min forværring.
Men samtidig med, at jeg er stresset over skolestart (som i kan læse her), nye mennesker og alt det andet der følger med en ny klasse, så er det en dårlig kombi. Lige nu tænker jeg at jeg med 90 procents sikkerhed ikke kan gennemføre, at starte på uddannelse som tingene er lige nu. Men uddannelsen er min drøm.

Og jeg kæmper med tanker som, at det er okay at jeg bliver sygemeldt og jeg skal ikke undskylde overfor alle andre om at jeg er uduelig og forkert. Det er mit problem og ikke deres. Men der er så meget skyld og skam forbundet med at jeg ikke kan være perfekt og jeg føler jeg ødelægger andres liv også.  

Jeg føler mig så forkert og så meget som en stor fiasko.

Jeg har så meget kvalme, i de perioder hvor angsten er rigtig slem. Så jeg kan ikke spise rigtig mad, fordi det forværre kvalmen. Hvilket så betyder jeg tyer til slik og chokolade, for min angst fortæller mig samtidig at hvis jeg ikke spiser nok kalorier, så falder jeg om – en af mine helt store angst problematikker er frygten for at falde om. Jeg har også altid vand med mig, da jeg er bange for ikke st få væske nok – og derved falde om.

 

Min niece, datter og jeg før fødselsdag.

I dag jeg dog hevet mig op til en skovtur med kæresten, hunden, datteren og niecen, som vi passede. Senere skal vi til familie fødselsdag og så en bytur med veninderne, det bliver en meget hård dag for mig. Så i morgen bliver en dag med dyner på sofaen. En af de ting vi arbejde med på psykiatrisk, da jeg gik i behandling der, var at ligge mindre planer. Som i kan læse jer til er det ikke gået så godt lige i dag.

Ps. jeg drikker ikke mere end et glas vin eller to, andet tør jeg ikke med min angst.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Delebørn og samarbejde