Hunde og angst

Studiestart

En gåtur om kronborg til at tømme tankerne

 

Så er det i næste uge jeg skal starte på mit studie igen, efter jeg har været væk i 11 måneder. Det er en lidt forvirrende historie, for jeg har taget det meste af 9. semester i efteråret, så jeg har ikke været sygemeldt fra det hele i efteråret.
Jeg har gennemført en praksisforløb på Center for dagtilbud og skoler i Helsingør Kommune og derefter taget eksamen i praksisforløbet. Men jeg har ikke deltaget i undervisningen hertil, da jeg ikke har kunne komme ind på skolen grundet min agorafobi (angst for lukkede steder).

Men nu skal jeg ind på skolen, og det vækker virkelig mange følelser hos mig, jeg har allerede åbnet lidt om emnet i dette indlæg.

Jeg glæder mig virkelig, samtidig med jeg trænger til at få noget fagligt input i hverdagen, noget interaktion og bruge mig selv til noget andet end sygdom. Mit hovede trænger til at reflektere over min faglige læring, trænger til at have et holde punkt – en mere normal og stabil hverdag.

Men når det så er sagt kommer alle katastrofe tankerne, for er jeg nu overhovedet stærk nok til at kunne komme på studiet. Kan jeg formå at tage toget, være på skolen i 4-6 timer og derefter stadig kunne tage toget hjem?
Bliver jeg sygemeldt igen? Vil de andre overhovedet være i gruppe med mig? Hvis jeg kommer igennem undervisnigen, er jeg så stærk nok til at lave gruppearbejde og gå til eksamen med denne gruppe? Lever jeg op til de andres krav?
Jeg er sindsyg bange for at fejle og ikke være god nok til at gennemføre det her fag, som jeg for knap et år siden blev sygemeldt fra. Jeg vil så gerne, jeg vil blive til noget og jeg vil tro på mig selv. Men det gør jeg desværre ikke.

Et billede fra min allerførste dag på studiet i september 2017

Når det her tankespind går i gang bliver det virkelig selvdestruktivt, og mine tanker kører i ring om negative sider ved mig selv. Her er et lille indblik i hvad jeg f.eks. kan skrive i mine noter, når det negative selvbillede overtager mine tanker:

Jeg kan ikke holde ud at være nogen steder.
Føler mig klam, tyk og ulækker.
Hvordan kan min krop være hel, når jeg ikke er det.
Jeg hader mig selv, for at være uduelig og dum.
Jeg er klam, jeg kan ikke være i mit hoved og min krop. Jeg vil ud af den, ad ad.
Jeg har det for vildt i mit hovede. Jeg dur ikke til noget. 

Sådan nogle tekster skriver jeg til mig selv, når tankerne bliver for meget. For det hjælper mig at få tankerne ud af hovedet og ned på skrift. Nogle er lange og andre korte som denne.

Det var lidt tanker om studiestart. Denne uge skal bruges til at forberede mig, læse op på undervisningen og lektierne, så jeg kan være på forkant og på den måde forhåbentlig undgå stress og dermed endnu en sygemelding.

Tak for at læse med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hunde og angst