Metakognitiv terapi og kærestesorger

Er det pinligt at have kæreste sorger?

Der er så stor fokus på at man skal gå med sin værdighed i behold. Den anden part skal ikke vide man er ked af det, for de er nok ikke lige så kede af det, som os der sidder med kærestesorgen. Så hvorfor vise det og nedværdige sig selv?

Men er det pinligt at have kæreste sorger?
NEJ! Det viser jeg er menneske, at jeg har elsket dybt og inderligt! 

Er det pinligt overfor ham, nu når han bare gerne vil videre?
NEJ! Jeg er stadig kun menneske. 

Er det pinligt at skrive om det?
NEJ – det er helt normale følelser jeg beskriver, men det er et rigtig sårbart emne lige nu. Mine personlige skriv, skal nok komme når jeg er klar.

Det er ikke pinligt at være ked af det, at have sorger. Jeg bevarer min selvrespekt ved at respektere hans valg og give os begge plads til at komme videre. Dette er nemmere sagt en gjort. Nogle dage meget sværere end andre, men falder jeg i vandet, så må han rumme min sorg.

Derudover har jeg truffet et aktivt valg om på nuværende tidspunkt at blokere ham fra mine sociale medier, for at passe på mig selv. Så det kræver han aktivt vælger at gå ind på min Instagram eller min blog for at følge med. Og så er det hans valg, at læse hvordan jeg har det. Hvordan vi har det – for jeg skal samtidig rumme min datters sorg. 

Valget om at blokere ham, er ikke for evigt og ikke fordi jeg er sur på ham, for han har intet ondt gjort mig. Jeg respekterer hans valg og derfor skal jeg komme bedst muligt ud på den anden side og det gør jeg ved at distancere mig for en periode. Men jeg forstår ikke hans valg det meste af tiden. 

Jeg er rykket fra dyb sorg, til en form for accept. Det er en konstant knugen i maven, der minder mig om jeg savner og håber. Men jeg kan hverken gøre fra eller til.

Bruger meget gerne tid på gulvet, da det er med til at grounde mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Metakognitiv terapi og kærestesorger