Selvvalgt medicin ændring

Forbandede lykkepiller!

En soltur i haven – jeg har det bedst når solen skinner.

Lad mig lige starte med at slå fast – medicin var min redning, det var det rigtige på det tidspunkt da jeg startede på medicinen, medicinen gav mig livet tilbage, glæden tilbage og muligheden for at leve igen! I hverdagen har den gjort at jeg igen kan mange af de ting jeg mistede, jeg har stadig angst – men jeg kan tale logik med mig selv, som også nævnt her. Derfor skal pillernes effekt slet ikke negligeres og de har rigtig mange positive effekter.
Derudover skal de siges at “lykkepiller” (ssri) også gives mod angst og ikke kun mod depression. Lykkepiller er et negativt ladet ord og er misvisende i forhold til pillernes virke.

Men der er også bagsider af medaljen. Blandt andet mine vilde drømme – sjældent særlig gode og behagelige drømme. Jeg delte på instagram en hvor jeg havde drømt bamse og kylling gjorde rent hos mig, det var en af de sære og sjove drømme. Men jeg har også drømt at jeg skal partere lig, vilde drømme om hvordan folk svigter mig, hvordan folk dør, at jeg er i krig og meget mere. Det er ikke bare normale drømme som jeg havde før i tiden, men ekstreme drømme. Ikke bare en gang i løbet af en nat, men gerne omkring 2-3 gange og de påvirker negativt.

Men i dag har en kæmpe nedtur ramt mig. Min vægt.
Uanset hvor sundt jeg spiser, at jeg er mere aktiv osv. så stiger min vægt. Det er almen kendt at medicinen har vægtøgning som bivirkning, da man blandt andet kan miste sin mæthedsfornemmelse, når man regulerer på ting i hjernen. Da jeg startede på medicinen havde jeg en ide om at dem der tog mange kg på, var dem der bare satte sig ned og puttede i munden. Denne fordom skal vi også have udryddet, for det passer tydeligvis ikke.

Jeg har altid haft en svingende vægt og jeg ved præcis hvad der skal til for at jeg taber mig, samtidig med at jeg kan gøre det forholdvis hurtigt. Men den sidste måned har jeg spist sundt (udover påskeferien), trænet, mange dage ligget på 1200 kcal, og jeg tager stadig på. Det frustrere mig helt sindsygt.
Jeg har så i dag googlet mig frem – bivirkningen kan så også været øget fedtlagring på nogle ssri præparater og ja…. mit går selvfølgelig i den kategori.

Så til trods for sund kost og motion – ligger jeg nu på +7  kg og jeg er møghamrende ked af det og frustreret.

I morgen skal jeg løbe yourun for psykiatrifonden og mandag skal jeg snakke med min psykiater om min medicin.

Tak for at læse med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvvalgt medicin ændring