Er det pinligt at have kæreste sorger?

23 dage i helvede

Jeg vil hellere tage al den smerte jeg har oplevet gennem hele mit liv,
lægge den sammen og opleve det igen, end den smerte jeg går igennem lige nu. Det gør så ondt.

23 dage siden jeg blev alene? but who’s counting? JEG GØR!

Jeg troede sorgen ville lette en smule, give mig pauser, give mig glædes fyldte øjeblikke. Men sandheden er en helt anden. Jeg bliver ikke mere glad – tværtimod! Jeg får ikke pauser, ingen gang når jeg sover. Det er med mig 24 timer i døgnet!!
For hver dag der går, bliver jeg mindet mere og mere om at han ikke kommer tilbage, at han ikke elsker mig på den måde. Derfor bliver smerten større frem for mindre! For hver dag forsvinder håbet og det gør så latterligt ondt.

Mens jeg rykker længere ned i sorgen, TROR jeg han rykker længere væk fra mig, bliver mere afklaret, nyder sin frihed. Men sandheden er, jeg ved det ikke? For jeg snakker ikke med ham. Jalousien æder mig op.
Friheden har jeg selvfølgelig også og den bliver da også benyttet, men det fylder ikke tomrummet. Venskaber er sat på prøve, men mens de bliver prøvet af, bliver der også sorteret og fundet ud af hvem der støtter gennem dette – for det fylder alt.

Noget der virkelig kører i mit hovede er hvordan f….. jeg kan elske så dybt, når den kærlighed ikke er gengældt den anden vej. Jeg forstår det virkelig ikke? Hvem har dog besluttet at man skal kunne elske et andet menneske, som ikke gengælder de følelser? JA JEG SYNES DET ER MØGHAMRENDE URETFÆRDIGT! Hvad har jeg gjort for at fortjene det her?
Jeg dyrker offer-rollen MUCH de her dage!!

På de værste dage tager jeg beroligende piller, for at få lidt ro i min krop. Den er i så stort beredskab, at jeg ikke slapper af hverken fysisk eller mentalt. De piller har jeg kun liggende grundet min angst – så alle kan ikke bruge det som et redskab.

Jeg faldt over denne artikel om at være en overtænker, men samtidig også en der over elsker. Den er sigende, for jeg over elsker – jeg elsker med alt hvad jeg har. Men jeg er også besværlig, for jeg overtænker alting og tager alting personligt. Mit kærlighedssprog er anerkendelse og gennem anerkendelse opnår jeg følelsen af lykke og kærlighed. Den anerkendelse er fuldstændig revet fra mig nu, for jeg var ikke nok – god nok.

Hvis nogen med kærestersorger læser med, har jeg stadig ikke positive opløftende ord omkring at komme videre. For jeg aner ikke hvordan. Jeg kan kun sige forsøg at fyld dit liv med små ting der kan give dig et minimum af glæde, her er det onsdag og torsdags dans.

Bruger meget gerne tid på gulvet, da det er med til at grounde mig.

I kan læse de to andre indlæg om kærestesorger her og her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det pinligt at have kæreste sorger?