Gamle angst skriverier

Jeg fandt lige dette skriv, som er præcis to år gammelt i dag. Tankerne er nedskrevet direkte ud af mit hovede, som de falder mig ind. Jeg har ikke ændret i det oprindelige skriv.

Det er en underlig følelse at læse nogle af mine gamle skriverier, for selvom jeg ikke husker at jeg rammer bunden, så mange gange før jeg starter på medicin, er dette et udtryk for at det er en vej jeg er gået ned af mange gange.
Jeg håber det er slut nu, at jeg skal leve nu.

Jeg delte også en af mine egne skriverier med jer her.

Natten 20. Maj 2017

Velkommen til mit liv i helvede
Jeg lever mit liv i mit indre helvede
Hver dag er en kamp i helvede

Den her angst er blevet så alt opslugende og ekstremt, at jeg ikke længere ved hvordan jeg nogensinde skal kæmpe mig fri af den.

Den æder mig op indvendig og jeg er så bange.
Bange for angsten
Bange for at blive sindsyg
Bange for aldrig at blive rask
Bange for den kamp mod livet, jeg skal til at kæmpe.

Jeg lever i en konstant frygt, med konstant mangel på søvn.

Jeg tør ikke være alene mere, jeg er bange for mig selv, bange for at være i mig selv.

Jeg kan ikke mere. Jeg orker ikke mere.

Jeg er udmattet og træt, det hårdt at kæmpe mod sig selv hver dag. En kamp jeg aldrig kan vinde, for jeg kan ikke flygte fra den, den forfølger mig i mit hoved, som et helvede på jord.

Hvis det skal være sådan her, så har jeg ikke lyst til at være her mere. Det for hårdt. Jeg kan ikke tilbyde mit barn de vilkår hun burde vokse op under.

Jeg bliver fjern, bange og unavaible, når angsten trykker og de usikre vilkår skal hun vokse op under.

Av det gør ondt i mit hjerte. Måske at verden alligevel ville være et bedre sted uden mig? Eller ville jeg være et bedre sted uden mit hoved?

Måske jeg bare gerne vil indlægges så jeg ikke skal være alene, jeg er så bange for at være alene. Jeg vil have noget hjælp, jeg kan ikke mere, hjælp mig.

Jeg er så bange.