Far, tandlæge, uddannelse, hund - rod i hovedet.

Besøg hos min far

Vi har i dag besøgt min far, min far er som sagt alkoholiker – det kan læses her og her.

Han havde fødselsdag i går og blev sølle 55 år, og har de seneste 30 år ødelagt sit liv. Men i går snakkede jeg i telefon med en rigtig glad mand, der ikke har kaldt mig Valder (mit kælenavn) i 10 år. Men både i går og i dag kaldte han mig det, det var en dejlig følelse at have en mere glad og frisk far igen.

Normalt når vi besøger min far siger han ikke rigtig noget, men han sidder bare. Græder lidt en gang i mellem når der bliver sagt noget om min søster og jeg eller vores børn. Men i dag var han meget mere på, han snakkede lidt med, henvendte sig til børnene og ville meget gerne lege med dem på sin egen måde.
Det kan ses på nedenstående billede, hvor han kørte en lille tur med børnene på hans elscooter. Man kunne tydeligt se hvor stolt og glad han var over at få lov til at hygge og “lege” lidt med sine børnebørn. Det varmede virkelig mit hjerte.

 

Børnene med morfar

Det var en rigtig god oplevelse og jeg sidder heldigvis med en rigtig glad følelse efter vi har været derude i dag. Hans kontaktperson siger han har et ønske om at vi kommer på besøg oftere.
Lige nu tænker jeg – ja det kan vi godt. Så nu må vi se hvad fremtiden byder på. Det skal være på en måde hvor jeg kan have mit eget velbefindende først og lige nu har jeg desværre voldsomt angst, grundet eksamen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Far, tandlæge, uddannelse, hund - rod i hovedet.