Weekenden har min skønne datter tilbragt hos sin far, og det har givet mig en hel del tid sammen med
Se næste indlæg >
Offer
En tur rundt om kronborg
Jeg har både gode og dårlige dage. OG JA JEG SYNES DET ER MØG HAMRENDE SYND FOR MIG, at lige jeg skal lide af angst og kæmpe hver dag. Dage hvor jeg har det skidt, synes jeg det er ekstra uretfærdigt.
Samtidig får jeg mega dårlig samvittighed over ikke at være en god nok kæreste og mor.
Jeg har en tendens til at se mig selv, som offer for min angst.
Jeg er god til at dyrke offer rollen! Med tankerne:
- Det er tarveligt at jeg skal være bange for alting i verden.
- Det er også synd og uretfærdigt, at det lige er mig der skal lide af angst.
- Det er også fordi jeg er svag.
- Det er fordi mit liv er blevet ødelagt er udefrakommende faktorer.
- Jeg kan jo bare heller ikke finde ud af noget.
- Hvorfor skal angsten lige gå ud over mig?
- Hvorfor forsvinder den ikke igen? trods jeg kæmper og kæmper.
Og sandheden er jeg synes det er skide hamrende uretfærdigt og synd for mig, at jeg skal have denne kamp. Men den anden sandhed er også at sådan ser mit liv ud og den eneste der kan gøre noget ved det er mig.
JEG skal stå op hver dag og kæmpe imod angstens greb, JEG skal ændre mine tanker til mere positive tanker. Den eneste der kan gøre noget i denne kamp er mig selv.
Udover jeg er syg af angst, tror jeg også at jeg lærer enormt meget om mig selv i processen om at blive rask, da man hele tiden skal reflektere over hvordan man bliver stærkere og hvad der virker for en.
Samtidig fandt jeg et citat der sagde:
Hvordan skal man stole på sin mavefornemmelse, når alt gør en bange.
Det citat synes jeg er sigende, da jeg tit har svært ved at tage en beslutning og stole på det er rigtigt, fordi det samtidig skræmmer mig og tricker min angst. Men i sidste ende tror jeg at jeg kender mig selv og mine værdier mere, efter jeg har gennemgået denne proces.
Jeg bliver aldrig angstfri, men måske jeg en dag kan lære at leve med det.
Hej frk.
Det er så skide uretfærdigt og hamrende irriterende at vi skal have et liv på disse vilkår, nogengange tænker man det ikke er et liv at leve men man håber og vil jo gerne det skal blive godt. Det skal dit liv også blive.
En anden lille tilføjelse som du måske kan bruge:
Vores store digter, filosof og forfatter, Søren Kierkegaard skrev at man først ved om det er en rigtig beslutning når man har taget den. Dvs. Man tænke 1000 tanker om for og imod en beslutning men der er reelt først når man har taget beslutningen at man kan mærke på sig selv om det var rigtigt eller forkert og jo mere man bliver i stand til at mærke efter jo bedre kan man forstå sig selv.
Jeg er klar over at når man har angst så mærker man ikke så meget andet end det.
Men du skal vide at du ikke er alene og livet er værd at leve trods alt det der trykker.