Biblotekerne er åbne, jeg har ikke mere SU tilbage, jeg er relativt rask. Jeg har faktisk ikke flere undskyldninger for ikke at skrive mit speciale færdigt! I kan læse her hvad jeg læser til. Men hver gang jeg åbner mit speciale og skriver, løber tankerne af med mig. For åh nej, jo længere jeg kommer i specialet, des mere bliver det en realitet at jeg skal til jobsamtale og ud på arbejdsmarkedet. Og hvordan gør man lige det, når man lider af voldsom angst i mit tilfæde panikangst og agorafobi? Fastlåste situationer skræmmer livet af mig og kræver rigtig meget overskud. Lige nu Lige nu har corona virus gjort at min agorafobi fuldstændig har overtaget mine tanker, for jeg har ikke...

Angst har i flere år gjort at jeg ikke har ønsket mig materielle gaver, hverken til fødselsdag eller jul, det gav simpelthen ingen mening for mig at skulle modtage et stykke tøj, make up eller andet, når hele mit liv stod i angstens ruiner. Det materielle føltes simpelthen forkert at ønske sig, når det eneste jeg ønskede mig var et liv, et liv med mening og glædesfyldte øjeblikke. Når folk spurgte om hvad jeg ønskede mig svarede jeg: at få det bedre/blive rask, men det kunne ingen skabe udover mig. Men det næste på listen var glæde og gode stunder med dem jeg holdte af. Jeg ønskede mig derfor kun oplevelses gaver, gaver hvor andre havde tænkt på mig og...

Jeg bliver tit spurgt meget undrende hvad det er jeg rent faktisk læser til. Jeg står som færdig uddannet med en kandidat i læring og forandringsprocessor og kan derfor kalde mig cand. mag. i læring og forandringsprocessor. Men jeg er også uddannet pædagog, og det er her mit hjerte brænder – indenfor det pædagogiske felt. Det brænder for at gøre en forskel for børn og unge, ved at gå igennem skoler, dagtilbud samt specialtilbud og derved arbejde med pædagogernes og lærernes egen udvikling, når de skal lære fra sig i deres praksis. Men min kandidat har mange veje, jeg ved flere arbejder med noget ledelse, andre med HR (human resources) og andre med noget helt andet. Vi skal som færdiguddannede...

Jeg faldt i. Jeg tiggede og bad ham om at komme tilbage. Jeg ville gøre alt, bare han ville komme tilbage, kæmpe for os – jeg nedværdigede mig selv. Men derfra er det kun gået frem af. Jeg skulle ramme bunden, for at vende om og gå frem af. Det tog en måneds tid i dyb sorg. Men jo flere gange han svigtede mig i den måned, ikke overholdte vores aftaler, gik det op for mig, at han ikke var den jeg var forelsket i. Den piedestal jeg havde sat ham på, skulle fjernes igen, mit hovede skulle forstå at illusionen om kærlighed ikke var sand.  Men jeg havde brug for at være i den dybe sorg, brug for at...

Jeg vil hellere tage al den smerte jeg har oplevet gennem hele mit liv, lægge den sammen og opleve det igen, end den smerte jeg går igennem lige nu. Det gør så ondt. 23 dage siden jeg blev alene? but who’s counting? JEG GØR! Jeg troede sorgen ville lette en smule, give mig pauser, give mig glædes fyldte øjeblikke. Men sandheden er en helt anden. Jeg bliver ikke mere glad – tværtimod! Jeg får ikke pauser, ingen gang når jeg sover. Det er med mig 24 timer i døgnet!! For hver dag der går, bliver jeg mindet mere og mere om at han ikke kommer tilbage, at han ikke elsker mig på den måde. Derfor bliver smerten større frem for...