Socialangst

Ama – pædagogstuderende i Ghana

To billeder fra en angst fri tid i Ghana

 

I januar 2013 rejste jeg på mit drømme udlandsophold. Jeg skulle tilbringe seks måneder i Ghana, som pædagogstuderende, jeg rejste afsted i min anden praktik, alene. Måske jeg en dag kommer med flere deltaljer om dette ophold, til inspiration til andre der ønsker at studere eller arbejde i udlandet.

På denne rejse møder jeg min datters far, allerede første dag stod han og to andre piger der også var pædagogstuderende og bankede på min dør og byder mig velkommen til Ghana. De er alle tre fra Jylland og vi skal være i praktik samtidig i Ghana.
Jeg ender med at skulle bo på samme værelse, som min datters far og vi falder hurtigt for hinanden. Resten af tiden bruger vi sammen dernede, hvor vi også har samme arbejde på en skole for gadebørn, hvor blandt andet den lille pige på øverste billede bor. Da vi kommer til Danmark, flytter han ind i min nye lejlighed sammen med mig, alting går rigtig hurtigt.

Vi beslutter hurtigt at vi ønsker os børn sammen. Jeg har altid drømt om at få alle mine børn før jeg blev 25 år (jeg er nu 26 år, så det skete ikke). Men meget hurtigt kommer Lillia ind i min mave, 1. december kl. 05 om morgenen står jeg med en positiv test i hånden og jeg er lykkelig. Hun er alt jeg har drømt om at få, alt hvad jeg drømmer om at opnå med mit liv.

 

Næsten otte måneder gravid

 

Under graviditeten bliver der selvsagt snakket mange navne. Mit eneste krav er hendes navn slutter på A, da alle pigerne i min familie slutter på det. Hendes far kommer på Lilje, derfra ender vi på Lillia.
Da hun er et ønske vi allerede fik i Ghana og noget af hendes historie eller vores historie starter i Ghana, beslutter vi at hun skal have et Ghanesisk mellem navn og derfor hedder hun Ama, som betyder lørdag på twi (et lokalt ghanesisk sprog), den ugedag hun blev født på. Jeg synes selv det er en sød historie.

Hun hedder nu Lillia Ama og så mit efternavn.

 

Lillia som nyfødt – ca. 1 døgn gammel

 

Jeg var rask på daværende tidspunkt havde været angstfri i 6 år, og var klar til at tage verden med storm. Rejsen generelt ændrede mit forhold til mig selv og mine drømme, jeg blev voksen og klar 0ver hvad jeg stod for pædagogisk. Jeg kan kun anbefale et længere udlandsophold.

Men det var af denne grund min datter og jeg valgte at rejse til Ghana i April 2018, da jeg ønskede at vise hende landet – landet som var en del af hendes historie. Mere om dette i et andet indlæg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Socialangst