Jeg skal tilbringe aftenen med mine to store søstre, jeg ved ikke på forhånd hvad vi skal. Kun at jeg skal tilbringe aften med dem og jeg glæder mig.  Jeg har de sidste par år ikke ønsket mig materielle gaver. Jeg har i stedet ønsket mig gode oplevelser med familie og venner.  For mig betød det at blive syg af angst, at de gode og glædesfulde stunder blev færre, det blev sværere at planlægge og overskue aktiviteter, samtidig med at motivationen til livet blev mindre og mindre og det blev sværere for mig at nyde de gode øjeblikke fordi de var/er fyldt med angst.  Det er grundet min angst at jeg de sidste par år ikke har ønsket mig mig...

  Så er det i næste uge jeg skal starte på mit studie igen, efter jeg har været væk i 11 måneder. Det er en lidt forvirrende historie, for jeg har taget det meste af 9. semester i efteråret, så jeg har ikke været sygemeldt fra det hele i efteråret. Jeg har gennemført en praksisforløb på Center for dagtilbud og skoler i Helsingør Kommune og derefter taget eksamen i praksisforløbet. Men jeg har ikke deltaget i undervisningen hertil, da jeg ikke har kunne komme ind på skolen grundet min agorafobi (angst for lukkede steder). Men nu skal jeg ind på skolen, og det vækker virkelig mange følelser hos mig, jeg har allerede åbnet lidt om emnet i dette indlæg. Jeg glæder...

  Jeg er ærlig overfor min datter langt hen af vejen, både når det kommer til min far og min angst. Generelt set i alle livets facetter, er jeg ærlig når hun spørger om noget, det er vigtigt for mig hun får de rigtige forklaringer på hendes undren. Jeg er ærlig  fordi jeg tror på at hun på den måde lærer om mangfoldighed, opdager at alle ikke vokser op under samme vilkår og har et ‘rosenrødt’ liv. Dermed ikke sagt at hendes liv er rosenrødt, det kan ikke altid være sjovt at have en mor med angst. Det emne skal vi nok snakke mere om, da det stadig er min evige dårlige samvittighed. Men jeg tror på ved at dele...

Jeg har længe brugt det at skrive for at få ro i mit hovede. Det hjælper på mit tankemylder, når jeg skriver tankerne ned akkurat som de lyder i nuet. Jeg får struktureret mine tanker og på en eller anden måde føles det som om de kommer ud af mit hovede og derved ikke fylder lige så meget, når jeg blandt andet skal forsøge at sove – noget som er virkelig svært for mig. Jeg skriver derfor mange tanker ned på min telefon, som senere kan blive til et blogindlæg eller en del af et blogindlæg. Jeg skal nok dele nogle af mine skrivelser på et tidspunkt. De er rodede og ustrukturerede, men samtidig også helt uden filter, ærlige og...

Det her bliver et virkelig grænseoverskridende og personligt indlæg for mig. Men ikke desto mindre, er det vigtigt også at bryde det her tabu. Jeg har både da jeg fik angst som 14-årig og som 24-årig, fået tilbudt at få medicin mod angst. Men jeg har nægtet. 1. Fordi jeg er sindsyg bange for bivirkningerne – “dem kan man jo dø af”, tænker mit hovede. 2. Fordi jeg var virkelig bange for at miste mig selv. At det ikke er mig, men medicinen der er sammen med min datter, fordi jeg var overbevist om det styrede mine følelser og ville gøre mig til en zombie. 3. Fordi jeg følte at hvis jeg valgte at sige ja til medicinen, så havde...