Præsentation

Præsentation

Mit første indlæg bliver skrevet langt over skyerne i flyveren på vej hjem fra en fantastisk ferie på Bali. 

Jeg har længe overvejet at starte en blog, da jeg selv bliver rigtig inspireret af at læse andres blogge. Jeg har på denne ferie samlet mig mod til at dele ud af min hverdag.
Tanker som, hvad tænker fremmede om mig, hvordan tager venner, familie og andre der perifert kender mig, om at jeg pludselig deler ud mit liv. 

Men nu skal det være, jeg skal lære ikke at styre mit liv gennem tanker om hvad andre kunne tænke om mig. Hvem ved? måske dette også kan hjælpe mig på længere sigt?

Min datter er begyndt at elske at tage billeder, dette er en af hendes fine påfund fra Bali

For sandheden er den at jeg i skrivende stund er 26 somre og næsten 8 måneder gammel, uddannet pædagog, læser nu Cand. Mag. i læring og forandringsprocessor på Aalborg universitet.
Jeg bor sammen med min kæreste og min datter på 4 år, som jeg har fra et tidligere forhold. Sammen har vi vores hund Max, som vi fik for to måneder siden i december 2018. 

Jeg er psykisk syg, diagnosticeret med angst, efterhånden alle former for angst. 

Min angst startede som 14-årig, hvor det startede med panik angst, efter der har jeg nærmest været angst fri i 9 år indtil jeg for præcis 2 år siden, faldt ned i et stort dybt hul af angst igen. Blandt andet vil der komme meget mere om dette emne, da jeg vil dele min historie gennem angsten, sygemeldinger, kampen mod angsten og alle dens grimme sider. Men også andre aspekter af mit liv, da alt ikke handler om angsten.

Jeg håber i har lyst til at læse med her på bloggen eller følge med ovre på min Instagram profil under navnet frkhoff.

I er altid velkommen til at stille uddybende spørgsmål i kommentarfeltet.

<a href=”https://www.bloglovin.com/blog/19800647/?claim=ks8zh7cu4nm”>Follow my blog with Bloglovin</a>

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Præsentation