Ophør af SSRI medicin

Som tingene ser ud lige nu, er jeg i så god bedring at jeg stiler efter at blive medicinfri hen i mod slutnigen af juni.
Det er en dag jeg virkelig har set frem til, fordi jeg aldrig ønskede at komme på medicin. Medicin var sidste udvej for mig da jeg valgte at tage i mod det – læs her. Men at ophøre med medicin er også en dag jeg frygter for tænk nu hvis:

• jeg ikke kan klare mig uden medicin
• at min angst vender tilbage på fuld styrke
• jeg bliver sygemeldt igen
• jeg får mange seponeringssymptomer under udtrappelsen (også kaldet abstinenser).

Men der er to ting i den

Jeg er gået fra 20 til 10 mg. på under en måned, det er hurtigere end min psykiater anbefalede mig, men jeg kunne simpelthen ikke holde ud af se vægten stige hver dag. Men fra nu af giver jeg det lige lidt længere tid før jeg går ned til 5 mg.
Jeg gik ned til 10 mg. for 14 dage siden og jeg er ved at være over de værste abstinenser der var ved denne udtrapning. Men mine abstinenser viser sig som øgede mareridt, mere uro/angst og en forfærdelig hovedpine, men de sidste par dage har jeg fået det bedre og føler mig helt ovenpå igen. Så om en 10-14 dages tid vil jeg forsøge at gå ned til 5 mg, og jeg er i denne omgang forberedt på nogle hårde 14 dage efterfølgende, så det skal passes ind i forhold til mine eksamener. Jo lavere dosis jeg går ned til, jo flere abstinenser vil jeg få, da kroppen jo mangler det kunstige stof medicinen giver.

Men derudover er jeg også indstillet på hvis jeg ikke kan klare mig uden medicin, vil aldrig ned og have det så skidt som jeg havde sidste sommer og efterår, så vil jeg hellere tage medicin resten af mit liv. Jeg har aftalt med min psykiater, vi selvfølgelig skal finde nogen jeg ikke tager på af, hvis det skulle ske jeg stadig har brug for medicin. Hellere medicin end at ødelægge hele mit liv.
Dette finder jeg ro, og derfor er jeg for det meste rolig omkring udtrapningen.

Jeg elsker der hvor jeg er kommet til nu, jeg kan løbe, jeg er startet med at træne, jeg kører i tog som jeg vil, jeg handler i 98 procent af tilfældene på trods af min angst, fordi jeg bedre kan snakke logik med mig selv.
Og det vigtigste jeg er den bedste mor jeg kan være, glad, sjov og nærværende. Det har været en lang rejse, men en dag håber jeg at se tilbage på denne rejse, som en der har været med til at gøre mig stærkere. For lige nu føler jeg at jeg står stærkere, end jeg har gjort i mange år.
Og hvor heldig kan man lige være at det sker, når sommeren er på vej.

Jeg begynder efterhånden at føle mig som et normalt fungerende mennesker igen, bare generelt som et normalt mennesker, son jer andre. Det er virkelig en vild og glædesfyldt følelse!

Ønsk mig held og lykke i mit forhåbentlige medicinfrie liv.