Tomhed og jalousi

 

Mit tredje indlæg kommer til at handle om en følelse jeg sidder med på nuværende tidspunkt, følelsen af mit liv er tomt.

Jeg landede fra en ferie på Bali i søndags. Nærmere bestemt d. 1o. februar 2019, kl 6.20 om morgenen og på vejen hjem går det pludselig op for mig at jeg INTET har at komme hjem til på nuværende tidspunkt. Jeg kommer tilbage til sygdom, mit hjem, men ingen skole, arbejde eller en normal hverdag som alle andre omkring mig har.

Det skaber virkelig en følelse af tomhed, som om jeg ingen værdi har, for jeg kan ikke for mig selv komme ud og vise mit værd. Jeg er tilbage i mit hjem, med hele dagen til at tænke en masse angsttanker.
Jeg skal bruge tiden på at øve mig på de ting som angsten gør svært for mig, men det hele skal jeg gøre alene, mens de andre er på arbejde og min datter er i børnehave.

Det skal dog siges at det er vigtigt jeg får eksponeret de ting som min angst begrænser for mig, for at jeg kan blive rask. Men samtidig mangler jeg et socialt liv, noget at stå op til og foretage mig hver dag. En meningsfuld hverdag.

Det er svært for mig ikke at kunne fungere som andre ‘normale’ mennesker og jeg misunder dem for at de kan have et normalt liv hvor alt ikke handler om at passe på sig selv, sygdom og angsttanker. Jalousi er en grim ting, men om ikke andet så er det det jeg er på alle mine medmennesker der hver dag lever livet som de ønsker det.

Mit liv er styret af det min angst fortæller mig at jeg kan. Den begrænser mig, til ofte at holde mig til det trygge og velkendte. Jeg forsøger dog, både for mig selv og for mine nærmeste at gøre ting der er svært, fordi jeg i sidste ende virkelig ønsker at leve livet efter mine drømme og ikke efter mine begrænsninger.

Mine medstuderende er lige nu gået i gang med at skrive deres kandidat speciale, men ikke mig. Jeg afsluttede en eksamen dagen før vi rejste til Bali og nu skal jeg først i skole igen om en måned, da mit studie er blevet forlænget med et halvt år, grundet en sygemelding i sommeren 2018. Jeg vil komme mere ind på denne sygemelding i et andet indlæg. Men for pokker hvor det dog skaber jalousi at se dem komme igang med at skrive den spændende opgave de drømmer om og vide at de til juni, kan kalde sig Cand. Mag. i læring og forandringsprocessor, mens jeg må tage to fag om og vente et ekstra halvt år på at skrive mit speciale.

I dag skal jeg køre i tog, for det skal øves! Jeg SKAL være klar til at starte i skole igen om en måned – Jeg har ikke været i skole siden april 2018, fordi toge skræmmer livet af mig. Læs mere om det i morgen, hvor jeg vil forklare om mine angstformer, hvad de betyder for mig og hvordan de påvirker mig.

Derudover så håber jeg bloggen kan hjælpe mig lidt til at fylde hverdagen og arbejde med min angst.

Kram til jer.