Eksamen og teenage Mia

Puha der er gået alt for længe siden jeg sidst er kommet med et blogindlæg. Jeg er virkelig presset med eksamen. I nat blev en afleveret og så skal jeg op mundtligt på fredag d. 7. juni 2019 og igen 21. juni. JEG ER VIRKELIG DÅRLIG TIL EKSAMENSPRES ! og også til at gå til mundtlig eksamen.

Men her midt i eksamenstiden, kom jeg til at tænke på noget lidt sjovt – min rejse fra oprørsk teenager til nu.

Teenage Mia

Jeg var pigen der ikke troede på systemet, pigen der var vred på hele verden og mente at verden arbejdede i mod mig. Pigen der begyndte at drikke og ryge alt for tidligt – og jeg mener virkelig alt for tidligt.
Min ide om mig selv var at jeg ikke kunne andet i mit liv, end at sidde i kassen i netto eller være bistandklient. I retroperspektiv, kan jeg godt se at det var en måde at beskytte mit lave selvværd mod flere nederlag. Men dengang spillede jeg hård, for ingen skulle se den ødelagte version af mig.

Jeg var samtidig pigen der altid skulle være modsat – hvis nogen sagde en postkasse var rød, så mente jeg den var blå. I bund og grund, var jeg bare en teenager der kæmpede med at finde min plads i livet, min vej frem.
Men en ungdoms kæreste gør at jeg får øjnene op for et andet liv, jeg begynder pludselig at drømme om at skulle noget mere med mit liv, at få noget tro på egne evner tilbage.

Herfra roder jeg lidt rundt i tilværelsen, med skiftende uddannelser, for hvad skal jeg egentlig?
Men jeg ender på pædagog, for jeg brænder for at hjælpe mennesker som mig, med angst, børn som har alkoholmisbrug tæt inde på livet og meget mere.

Hurtigt på pædagogseminariet, begynder drømmen om at ville noget mere bagefter at komme, men jeg lufter den stadig ikke for andre, for jeg har mere travlt med at feste end at gå op i mit studie og jeg vil stadig ikke fejle, hvis jeg nu er for dum til at læse videre. Men min tur til Ghana ændrer alt, det ændrer mig! – jeg begynder at gå op i seminariet og sige højt at jeg drømmer om mere, jeg vil have en kandidat, jeg vil arbejde med de mere underliggende processer af menneskets udvikling og trivsel.

Så på trods af en slem angst diagnose, står jeg her midt i eksamenskaos – men til januar kan jeg kalde cand. mag.
Jeg er sku stolt af min egen rejse. Her er jeg, trods mange odds.

Min pointe? drøm og tro på dig selv!