Gaver og angst

Angst har i flere år gjort at jeg ikke har ønsket mig materielle gaver, hverken til fødselsdag eller jul, det gav simpelthen ingen mening for mig at skulle modtage et stykke tøj, make up eller andet, når hele mit liv stod i angstens ruiner. Det materielle føltes simpelthen forkert at ønske sig, når det eneste jeg ønskede mig var et liv, et liv med mening og glædesfyldte øjeblikke.

Når folk spurgte om hvad jeg ønskede mig svarede jeg: at få det bedre/blive rask, men det kunne ingen skabe udover mig. Men det næste på listen var glæde og gode stunder med dem jeg holdte af.

Jeg ønskede mig derfor kun oplevelses gaver, gaver hvor andre havde tænkt på mig og gav mig et øjebliks glæde. Et øjeblik hvor det eneste jeg skulle gøre var at kæmpe mod angsten (som jeg i forvejen gjorder 90 procent af tiden). Men i de her stunder skulle jeg ikke planlægge, ikke tage stilling til hvornår, hvad og hvorfor. Bare møde op og nyde det som var planlagt for mig. Det er nogle stunder som virkelig har stor betydning for mig, for de var planlagt for mig, fordi andre tænkte på mig i den svære tid. Mit overskud og angst gav mig ikke muligheden for på samme måde at planlægge ting for mig selv.

Men i år til jul, har jeg en hel ønskeliste, og det føles rart. For det er et tegn på jeg har det meget bedre, både fordi jeg nu kan sætte pris på at få materielle ting, fordi at glædesfyldte øjeblikke, dem har jeg allerede i hverdagen! UDEN at nogle andre end jeg behøver skabe dem for mig. Jeg har overskud til at smile og grine hver dag.

Men når livet sejler og alt føles svært, så føltes det rart at nogle overtog og gav mig et øjeblik hvor der ikke blev forventet andet af mig end at dukke op.

Jeg har stadig svært ved at tro på at min angst ikke vender tilbage, men jeg kan hånden på hjertet sige at jeg ikke har haft så lidt angst i tre år! og derfor SÅ meget mere glæde!